Fiskeri og surf

Masser af sportslige aktiviteter præger området omkring Bjerregaard og Holmsland Klit
Ringkøbing Fjord er et af de meste kendte windsurfing-områder i Nordeuropa, da forholdene her er optimale. De store lavvandede områder gør det både nemt og sjovt at lære at surfe i trygge omgivelser. Lige udenfor Hvide Sande ligger en stor “surf-skole”, som både tilbyder undervisning og udlejer surf udstyr!

Lystfiskeren har også virkelig gode muligheder i området.  Der er altid gode chancer for at få en fisk eller flere med hjem! Der kan fiskes fra molerne langs kysten, i Put&Take fiskesøerne samt fra fiskekutter, som sejler ud fra Hvide Sande.

Men der er nogle “højdepunkter” i fiskerikalenderen omkring Bjerregård:

I april kommer silden ind ved Hvide Sande, hvor der bliver fanget “spandevis” af sild ved slusen. Sildene fanges på sildeforfang, som kan købes lige ved slusen.

Fra sidst april/maj og om sommeren kan der fanges hornfisk fra slusen og fra midten af juli/august makrel ude på den gamle “Tyskermole”. De fanges typisk på flåd med rejer eller sild ved slusen og med makrelforfang eller blink på Tyskermolen

Fladfisk kan både fanges fra molerne, men også fra stranden med lidt krafigtere udstyr. Der fiskes typisk med bundfang på mellem 50 – 100 gram med enten sild, rejer eller sandorm som madding. Sandorm kan købes flere steder i området!

Ved Esehusene lige udenfor Nymyndegab kan der medefiskes i fjorden.

Vesterhvsbo har en fiskerenseplads uden for huset med frisk vand, hvor fiskene kan renses – desuden forefindes i fryser i skuret, så fangsten kan opbevares!

Der er desuden mulighed for at spille minigolf og tennis samt at leje både og heste i Bjerregård.